skrevet i pressen gennem tiderne:
Live anmeldelser:
” It’s as if the four daring Danish guys came with concerts especially to confirm the myth about free and mad Christiania – the bastion of anarchic freedom in the middle of the accurate Copenhagen. Tumult’s music is the one for intellectual hooligans. Studying at the Conservatoire doesn’t impede Joergen Dickmeiss – the leader of the band – from bashing out folk tunes on the violin accompanied by severe electric hardcore. Dickmeiss sings too. Folk songs turn into gloomy hard rock easy and naturally.”
Ezhenedelnij Zhurnal, #5, 02/2002 weekly magazine, Russia www.ej.ru
” For example, Denmark – a truly Scandinavian country, that occupies rather a small territory, may boast of having such great amount of impetuous, bizarre and insane musicians. Among them can be found those, who play folk tunes that are generously mixed up with modern energetic music. ‘Tumult’ is one of those. Rhythm section bashes straight hardcore, fiddle leads, and the fiddler goes to the microphone from time to time to sing some Sjǽlland tunes about family life. It turns you on like coffee welded on spirit. Cavilers should pay special attention to the fact that the music isn’t made by some amateurs, but true professionals, conservatory students and nominees to the ‘best folk project of the year’ in the Kingdom of Denmark.”
Weekend, 02/2002 by Vladimir Borovoj, Russia www.weekend.ru
” Tumult has already played several concerts in Moscow in February and become one of the main club sensations of the last winter.”
Moskovskij Komsomolets, 12/2002, Russia www.mk.ru
” Med sikkerhed mindre kendt end deres svenske fætre Garmana og dog har de her danskere mange pile i deres violin-bue. Stor performance ved 22. Kalaka Folk Festival i Ungarn. Og en med sikkerhed ny ingangsvinkel til fremførelsen af danske trad og nye kompositioner. Lederfiguren i gruppen er hjørnestenen Jørgen Dickmeiss og det er til ham vi henvender os for at spørge ham om grunden til lighederne med hans violinspil og Harald Haugaards, vores ven fra ældre dato. Svaret er slående… De har nemlig gået på samme musik akademi og kender hinanden godt. I realiteten er han en elev af Harald Haugaard, og forsøger at få samme umiskendelige touch på instrumentet. Dette lykkes meget fint og melodierne der kommer ud fra instrumentet får huden på hænderne til at skalde af i kådhed / delirium. Resten af gruppen ( Kasper Laursen Christensen på bas, Lars Frimodt-Møller på perc og Thomas Kristoffersen på elektrisk guiter) støtter ham i stor stil uden at drukne “vores” violin på nogen måde! . Ren fak tisk lykkes det gruppen – selv i de mere elektriske stykker – at forblive mere melodiske og overbevisende end Garmana.
Altså en ny opdagelse fra dansk jord – og en plade som med sikkerhed ikke vil skuffe dem som allerede er bekendt med grupper som Serras, Dug, Fenja Menja: Tumult fastslår sig som en ledende gruppe på den skandinaviske folkrockscene, og Danmark fastslår sig for 11. gang autentisk som smeltedigel / skaber af nye talentfulde grupper. Stor rytme, stor violin, ingen syntheziser til at sløre lydbilledet, som virker let og rent, som luften fra det høje nord… Der hvor toner virkelig er musik. Der hvor er en lovmæssighed at musikalitet og finesse smelter sammen.”
Etnobazar, 08/2001, by Loris Böhm, Italia www.etnobazar.it
”Gruppen Tumult gjorde indtryk med deres sprælske spillemandsrock med Thomas Kristoffersens fræsende elguitar som et meget iørefaldende element. Gruppen ledes af en af de mest dynamiske violinister på den danske folkemusikscene, Jørgen Dickmeiss, som tillige er en original sanger.”
Jyllandsposten, 06/2000 af Søren Chr. Kirkegaard.
”…til gengæld var der noget at glæde sig over på Friluftsscenen. To numre skulle der til, før debutanterne fra Tumult havde solgt sig selv til publikum. Men så var overgivelsen også total til et af festivalens mest dynamiske udspil, der spredte sig fra gamle skæmteviser til galoperende cow-punk udsat for elbas, trommer, guitar og fiol. Gruppens optræden fik ekstra krydderi af den selvbestaltede fanklub fra Lønborg Skole.”
Jydske Vestkysten, 06/2000 af Susanne J. Lassen.
”..hos Tumult stikker folkemusikken snuden i rock-lagkagen og ikke omvendt. Ingen problemer. De gør det stærkt, og det undrer ikke at appellen er stor hos det unge publikum – som i øvrigt er herligt talstærkt her i Tarm .”
Folk & Musik, 08/2001 af Nils Thorlund.
” The strongest example of music speaking for itself that Moscow has ever seen was the recent concert of the Danish quartet Tumult. Its style can hardly be described in two words, I would say, can hardly be described at all. But it is also ethnic music! People make art, express themselves freely, and tradition is not the aim that they are trying to reach, but the basis, the soil which they use to present something they need to say to the audience, something that is deep in the musician’s soul.
The Tumult make an experiment with folklore, presenting a rich variety of compositions. At times they were spiced with fusion notches, heavy guitar riffs, slapping bass, recitative quatrains, and at times they appeared as melancholic Polkas with their tender violin, incrustated with jazz passages, or jigs, tastefully arranged with electronic sound, and the all-embracing smooth lead vocal. This was what the four Danes brought with them to the distant, huge, cold and unknown country. And they hit the very point
The point on February 20 was called the Vermel, a club across the river from Kremlin. I came there tempted by an intriguing media announcement, and not having an idea what to expect. The club detained the beginning of the concert a little since there was not a lot of listeners in that Wednesday night. Surely much less people than the quality of this music deserves. But from the first note everyone who made it to the concert could understand that people who did not come lost a real lot: there is no such sound in Russia. No one plays like this here. Not these days, anyway.
During the first couple of compositions people just sat and tried to get used to the waterfall that was falling on them from the stage – the stream of energy, garmented in every possible form, but with a distinct nature – the Tumult! And the rest of the concert passed in one go – the audience came to like it and towards the end of the concert many people broke into dance, especially when the rhytmical figures similar to familiar Celtic dances could be heard. Apperently, the rhytm of the band deserves a special attention. In some compositions it pretented to be a creature independent from all the other music – as a cat, once invisible and crawling, and then unpredictably rushing from nowhere through the alley, with its own dignity and confidence, making the other sounds and notes catch up with it. Probably wishing to confirm this character of the band’s rhytm section, over the set of drums hanged the satisfied smile of the Cheshire cat, generated throughout the whole concert by the group’s drummer. To make the show complete, in the end the leader Jorgen Dickmeiss gave his tribute to the country that host his tour: he crowned himself with a Russian fur hat and played a song on the accordion J
These were the people who came for a week-long tour around Moscow clubs. I can only wish them good luck and artistic success, and keep my fingers crossed, hoping that Tumult’s visit would not come unnoticed by domestic musicians who perform traditional music. Maybe Tumult can inspire some new, totally original approaches. Because once they make it out there, why don’t we?”
Veresk, 02/2002 by Ivan Dontsov, Moscow, www.veresk.ru
Nindorf – Vi hørte en Kraftfuld, vital musik, berusende og fuld af intensitet. da den danske folkemusik-gruppen Tumult var på scenen. Med forsanger Jørgen Dickmeiss (violin og vokal), Thomas Kristoffersen (guitar), Kaspar Laursen Christensen (bas) og Lars Frimodt-Møller (trommer) var fire eksperimentelle musikere på scenen, som tilbød sine lyttere en funky, rokkende folkemusik.
Hver af dem har deres egen, meget individuelle musikalske karriere. Med udgangspunkt i disse forskellige baggrunde lavede de fire fyre fra Danmark en kreativ musikalsk mix, med de karakteristiske ingredienser som livsglæde og poesi og inspiration fra en bred vifte af musik. Repertoiret består hovedsageligt af nyere kompositioner, men der er også traditionelle sange, danse og ballader fra Danmark og andre lande. Deres stærke, moderne musik er uden tvivl et aktiv for den nye danske folkemusik scene, hvor Tumult allerede har gjort sig et godt navn.
Gruppen har udviklet sin egen stil, som ikke så nemt lader sig beskrive med ord – man må selv opleve den og lade musikken tale for sig selv sig selv. Det kunne man også se fra den entydige positive respons fra publikum. Men desværre var der ikke nok publikum i forhold til hvad blev tilbudt den aften. Men det taler for musikken og den professionelle holdning i bandet, at de var i stand til at fange og begejstre deres publikum alligevel. Så fyrene fra Odense – sandsynligvis med deres første gæsteoptræden i vores region – har allerede fået bygget deres egen lille fanskare op. Og de håber at kunne opleve dem igen under bedre vilkår. Fordi – og det var alle enige om – koncerten var en stor oplevelse, og dem som ikke oplevede den er gået glip af en hel masse.
Musikblog.de, februar 2002
DEN BAGVENDTE asnmekdelser
With the disappearance of Fungus, the folkrock has also practically failed in the Netherlands. In Denmark, on the other hand, this musical flow is still present. In addition to other formations, the quartet Tumult has been active since 1999. The Danes knock off the dust of old traditional songs and pour them, in addition to their own compositions, in surprising and contemporary forms. This fourth CD of Tumult is a portrayal of variation and originality. Each track gets an individual approach. Sometimes the music receives blues editing or pop accents. Another time the melody is wrapped in a jazzy jacket or rocky skirt. The four racing musicians constantly make a fascinating performance. Sleeping songs and uptempo music alternate. Multi-instrumentalist Jørgen Dickmeiss is always the musical spider in the web with mandolin or violin. Of course, for many Dutch people, the Danish language is a handicap to fully enjoy this disc. But whoever hears “The Cat in the Sack” hears the words Miller’s daughter, and with knowledge of Dutch ballads and own imagination, comes a long way. Nevertheless, the musical approach of this band will require a lot of folk heart to the sound of the 1970s.
New Folk Sounds, 22/12 2014, Joop van den Bremen
Tumult har ofte været nævnt her på rootszone.dk, fordi de siden årtusindskiftet har været et travlt orkester både herhjemme og i udlandet. Lad os alligevel præsentere besætningen:Jørgen Dickmeiss – violin, mandolin, bodhran, vokal (og netop udnævnt til rigsspillemand).
Mikkel Grue – akustisk og elektrisk guitar, dobro, pedalsteel, kor.
Morten Jørgensen – akustisk og elektrisk bas, kor.
Jens Kristian Dam – trommer, cajõn, kor.
De har tidligere udgivet tre cd’er på GO’ Danish Folk Music. ”Walle Gnav”, ”Kværn” og ”Aldrig får jeg fred”, og nu er ”Den bagvendte” sluppet ud.
Tumult er tydeligt inspireret af den gamle danske folkemusik, men har opdateret den og givet den et eget twist. Jeg kan ikke helt slippe sammenligningen med Lars Lilholt, både på grund af Dickmeiss’ sangstil, Tumults folk-rock-stil, men også pga. netop sangteksterne – de er sjove og uhøjtidelige, og kan minde om vores gamle folkeviser. Måske med lidt for mange omvendte ordstillinger og pjatterim til min smag. Produktion og lyd er i international klasse. Musikalsk er præstationerne også i top. Især synes jeg, at Grues spil er smagfuldt, både på elguitar, dobro og sågar pedalsteel.
Derfor er det måske lidt paradoksalt, at intrumentalnumrene ”To fra Sønderho” og åbningssangen ”Vandet i floden”, med sin Björn Afzeliuske stemning, er mine favoritter. Paradoksalt fordi disse numre er de mest atypiske. Tumult har masser af ideer og energi, og en skønne dag rammer de måske også lige den sang, som vi alle synger med på – kald det lige hvad du vil.
Rootszone, 15/9 2014, Claus Hellgren Larsen
Tumult from Denmark! No chance to keep your feet still. Mikkel Grue and Jørgen Dickmeiss begin with acustic guitar and bodhran and aks for a dance. In their video clip „The pig in a poke“, as meant in english, Tumult from Denmark hearten to elated listening. In the end the folk quartett makes their song perfect with a change to a second tune. Wonderful!
The band Tumult, in English „uproar“, are formed in 1999. They toured around their homeland Denmark, Scandinavia, Central Europe and Russia. They sing and play the fiddle, mandoline, bodhran, acustic and electric guitar, dobro, electric bass guitar, drum set and cajon.
World of Folk, 22/9, JoeNazz
Måske titlen, Den bagvendte, på CD ́en skal symbolise- re Tumult, som er orkesterets navn. Coveret på CD ́en skal også vendes rundt for at læse teksten og se bille- der, ja det bagvendte er gennemført. Orkesteret beskri- ver sig selv som orkesteret, der gør tingene på en an- den måde.
Der er igennem alle numre en lyst til eftertanke, num- rene hviler i sig selv og de 4 folkemusikere er særdeles dygtige og formår at komme ind i rummet med deres sang og musik og man efterlades i et vakuum af efter- tanke. Teksterne minder langt hen ad vejen om nogle af vores gode gamle folkeviser. Jørgen Dickmeiss lader sig inspirere af vores store kulturarv, når han roder i vores musikalske fortid i folkeviser og gamle melodier og nykomponerer til Tumult. Tumult formår at gøre mu- sikken til deres helt egen med en god ballast af gedi- gent akkompagnement til sangen. Der er også nogle melodier uden sang, hvor man kan lade sig forføre hen i tanke universet.
Der skinner forskellige musikgenrer igennem, hvor den danske folkemusik naturligvis er den dominerende, og samtidig sidder jeg med fornemmelsen af at kunne be- finde mig rundt om i verden undervejs på CD ́en, bl.a. Canada. En CD jeg endnu ikke er færdig med at høre, den har allerede kørt en del gange;-)
Koncertplanen for Tumult er lang og orkesteret er også ret aktive med skolekoncerter sammen med flere af vo- res andre kendte folkemusikorkestre.
Trin &Toner, Februar 2015, Dorthe Linde Jørgensen
Their fourth CD, in their usual great style, the band invites everybody to join them in a party and in a moment of reflection. Hip, Danish folk music from the musical underground, where diverse genres float naturally together. Tumult’s contagious joy and dedication lead the way in a number of fresh songs. The band has also dusted off a couple of old folk songs, which are revived and breathe the characteristic twist of Tumult. They have called the CD “Mr Backwards” and according to Tumult the title refers to the band’s tradition to do things in another way – and of course to the folk song of the same name, where everything is turned wrongly. Besides, the title also refers to the band’s songwriter, Jørgen Dickmeiss, who messes about in our musical past, finding inspiration for new songs and sounds there. But with this release Tumult has definitely not turned its back on the present time. They deliver the goods devilishly dancing and divinely inspired, so that the angles are singing and the future, well, it is definitely a possibility. Tumult has been nominated for several Danish music awards and their music and enthusiasm have so far opened doors in Denmark, Scandinavia, central Europe, and Russia.
CD-Roots, Cliff Furnald
ALDRIG FÅR JEG FRED anmeldelser
” The four-piece Tumult have been honing their particular take on Danish music for a while now. What they’ve come up with is an intriguing hybrid, a mix of their native tradition with roaring Americana, linking previously unknown dots between Denmark and the country with a loud, heavy dose of rock ‘n’ roll that’s immediately evident on the opener “Cykel Nummer” or the blast of “Antonius.” Although most of the songs are all their own work, traditional music does raise its head on the delicate “Den Fostre Kaerlighed” (they do soft very well, too) or “Kaerlighedstraeet,” although the latter is “inspired by” rather than taken directly from the past. Although everyone in the band is superb–and a tip of the hat to guitarist Mikkel Grue Nielsen who’s equally adept on acoustic and electric–much of the credit goes to frontman Jorgen Dickmeiss you won’t find many leading a band on violin, accordion, mandolin and jew’s harp. Their niche might be small, but it’s a type of folk rock with the potential for wide appeal, even among those many who speak no Danish. This is music that not only crosses borders, but also oceans, as natural in Nashville as it is in Copenhagen, punchy, sweaty and heartfelt. ”
Sing Out! 22/9 2008, by Chris’ Nickson
The group’s last recording, Kværn (2004) could be considered one of the best Danish folk-rock releases ever, but this new release goes ever further in establishing Tumult as the best electric/roots band from Denmark. The group’s sound has evolved with brash, hard edges on tracks such as the opening instrumental ”Cykel nummer” or the song ”Jeg går ud og jeg går ind”, but yet can be as soft and light and touching on the traditional song ”Den forste kærloghed” or the instrumental ”Hjemkomsten”, with the sound of rain lightly falling in the background. Fiddler, lead vocalist, and songwriter Jørgen Dickmeiss is still the main driving force of the group, but guitarist Mikkel Grue Nielsen plays an important part as well, ading in unexpected touches of Dobro and pedal steel guitar. What’s best about this recording is that Tumult har developed its own distinct sound, one that incorporates both traditional Danish themes as well as modern influences. When you hear this, you know it can only be Tumult. Highly recommended.
Dirty Linen, December 08, Jim Lee, USA
******
” Folk og hård rock i fyrrig fynsk blanding.
Det var et af rockhistoriens mere geniale kunstgreb, da Led Zeppelin greb fat i folkemusikken og satte strøm på. Skotske Big Country gjorde det også med manér, og herhjemme har flere gang i det spor, men ofte er rocken blevet for svulstig. Sådan er det ikke hos Tumult, som spiller så gnisterne springer – med udpræget hilsen til Jimmy Page.
For syv år siden havde jeg den fornøjelse at anmelde dem og betegnede dem som lovende. Forventningerne er til fulde indfriet nu, og så har de i guitaristen Mikkel Grue Nielsen en mand, der kunne spiller rockguitar og lapsteel med lige stor kompetence, ligesom tromme/baslyden er rendyrket rock uden de store armbevægelser med vat i skuldrene og al den rumklang, som man finder, når musikerne ikke er gennemsyret af et vaskeægte rock’n’roll-hjerte.
Tumult kan mange ting, og fremmaner mange forskellige stemninger, hvor den danske folkemusik hele tiden er omdrejningspunktet, men også får nyt liv og konstant er vedkommende.
Et fremragende nummer er “Hjemkomsten”, hvor violinen er triumferende og stolt, mens den akustiske guitar er spillet med en rockmagers punch, mens regnen falder tungt. Eller “Jeg går ind og jeg går ud”, der nærmest har hitkvalitet. Eller svinesangen “Antonius”, hvor der bliver kørt hardcoreviolin af op af en guitarbredside, som er legende veloplagt og flot set.
Nej, det er endnu et flot album fra den danske folkemusik. Tumult har virkelig nået et højt niveau, og den overbevisende måde, hvorpå de tager deres danske rødder og transformerer dem til stor rock med drev og højt til loftet er en fornøjelse. ”
Gaffa, Torben Holleufer 26/3-2008
” En velarrangeret, varieret og lytteværdig plade. Et godt bud på dansk folkrock baseret på traditionen, men med et nutidigt udtryk.
Med den tredje udgivelse må man regne med, at en kunstner er ved at have fundet sit ståsted, er kommet frem til sådan cirka hvilken vej, der skal betrædes. Sådan tænkte anmelderen, da han lagde den seneste fødsel fra Tumult i afspillerskuffen.
Nå da da, var den umiddelbare reaktion på åbningsnummeret. Det er sgu da folkrock med motorcykelfrisure! Den samlede gennemlytning afslørede dog, at Tumult stadig er Tumult. Nok er formen folkrock, men arrangementerne er varierede med hensyn til graden af strømfyldte udladninger.
Der er en spændvidde fra ovenfor nævnte Clash-associerende brøl til akustisk guitar og whiskers. Om springet er for stort er en overvejelse værd, men svaret herfra er ikke entydigt. Kombinationen af sanselige kærlighedsballader og svulstige musikalske udladninger kan godt forsvares. Den satans kærlighed rummer jo hele spektret.
Arrangementerne er ikke bare varierede, men også gode. Der er arbejdet med tingene, og resultaterne understøtter fint melodier og tekster. Det er altså ikke blot lytteværdigt, men også indholdsformidlende. Spille kan de jo oveni købet, disse unge herrer.
På det tekstmæssige område skal man altid være på vagt overfor klichéer og banaliteter når der er tale om sange omhandlende spillet og forholdet mellem kønnene. Her kommer kapelmester og kreativ hovedkraft Jørgen Dickmeiss fornuftigt udenom faldgruberne.
Han bygger på de gamle folkeviser som for mange andre end Tumult blandt de nyere danske folkemusiknavne har været en naturlig indfaldsvinkel til den vokale del af repertoiret. Dickmeiss´ videreudvikling har imidlertid alene kærlighedstemaet til fælles med de gamle sange, og det er nok den rigtige vej. Han er godt på vej til at finde et friskt og moderne poetisk udtryk som han med fordel kan arbejde videre med – og så kommer der nok sange en dag, der ikke lige fokuserer på det der med kvinde og mand.
Folkrockgenren er jo med årene nærmest blevet traditionel, og som enhver tradition kræver den udvikling for at bestå. Tumult er et godt bud på dansk folkrock med et nutidigt musikalsk udtryk. Og så må man jo håbe at mediemedarbejderne kan finde ud af at spille andet end åbningsnummeret…
Rootszone, 26.02.08. Af Nils Thorlund
”
Dansk folkemusiks svar på folkrock.
Aldrig får jeg fred’ er titlen på folkrockgruppen Tumults nye cd. Den er udgivet af GO` Danish Folk Music og den tredje i rækken af Tumults altid kompetente, professionelle og ørehængende musik. Cd`en indeholder i alt 11 fede numre.
Tumult er et folkrockband med sin helt egen spændende unikke stil, som er opstået på baggrund af gruppemedlemmernes rødder i forskellige genrer. Med violinist Jørgen Dickmeis i spidsen har bandet skabt endnu en fantastisk blanding af fed rock på traditionelle melodier og viser.Der er masser af trommer og guitar og fed rock, som brydes af Jørgen Dickmeis` lækre violinspil. En kombination, som man bliver glad af og ikke kan lade være med at rocke med til.
Cd`en indeholder også smukke stille viser. En stor positiv overraskelse er for eksempel den smukke traditionelle vise ‘Kærlighedstræet’. Her har Tumult virkelig lavet en fremragende mere rå version. Visen har fået Tumults særlige fingeraftryk og er blevet et fantastisk flot nummer.
Jørgen Dickmeis` meget karakteristiske og altid genkendelige stemme er helt klart med til at give Tumult sin unikke lyd, men også teksterne har typiske Tumult-træk over sig. Dette kommer tydeligst til udtryk i nummeret ‘Aldrig får jeg fred’, hvor hvert vers afsluttes med ‘Fa fa didela didela didelidelej’, en ordleg, som kan høres i forskellige versioner på alle Tumults cd`er.
Nummeret ‘Oh kunne du mit hjerte se’ er inspireret af en smuk gammel Fanømelodi. Hermed beviser Tumult, at selvom de rocker derudaf på trommer, elguitar, bas med flere klassiske rockinstrumenter, så finder de inspirationen i den traditionelle danske folkemusiktradition. “
Tumult er dansk folkemusiks svar på folkrock og helt klart anbefalelsesværdigt.
Arbejderen, 24/5 2008, af Anne Brink
” Gruppen Tumult spænder fra hård rock til blid folkemusik.
Bandet, der nu er klar med sin tredje cd, lever op til sit navn. Lytteren lades ikke i fred, men kastes ud i ekstraordinære svingninger, når det gælder musikken.Alene de to første numre fortæller hele historien om gruppens spændvidde. Den første skæring, ”Cykelnummer“ er hård rock, dog med folkemusikkens rytmer fastholdt af violinen. Den næste „Kærlighedstræet“, der er baseret på en traditionel dansk sang, rummer afdæmpet musik og serveres pligtskyldigt i ånden fra gamle folkemelodier.Og sådan sendes lytteren rundt i musiklandskabet med humor og musikalitet som bærende elementer.
Tumult bliver af nogle sammenlignet med Lars Lilholt Band. I så fald en upoleret og meget tidlig udgave af dette orkester.
Endnu et godt forsøg fra Tumult, der har været nomineret til flere Danish Music Award Folk, og der er al mulig grund til at rose eksperimenter med folkemusikken. Men svingningerne bliver nok for voldsomme i begyndelsen. Da der så kommer harmoni i tingene, er pladen pludselig slut. 37 minutter er kort spilletid – i hvert fald for denne cd. ”
Jyllands Posten, 15/4 2008, af Af Finn Smed Sahlholdt
Lige så pletvist inciterende om end betydeligt mere elektrificeret tager kvartetten Tumult sig ud på cd’en Aldrig får jeg fred, som med al tydelighed demonstrerer rockpåvirkningen på moderne folk.
Også Tumult trækker sine steder på traditionelle sange og tekster om end størstedelen af materialet er skrevet af gruppens medlemmer, med fornemmelse for den tradition, de indskriver sig i.
Måske er det brugen af bas og trommer som bund, der giver pladen en grundfornemmelse ikke ulig diverse moderne skotske og irske folkeorkestre – jeg kommer også til at tænke på Manu Chao – som arbejder inden for samme felt.
Svagheden ved Aldrig får jeg fred er ikke hverken spilleglæde eller instrumental kunnen så meget som et ikke altid lige velskrevet materiale.
Således er pladens ubetinget bedste nummer den traditionelle “Den første kærlighed”, som bandet til gengæld yder fuld retfærdighed, selv om jeg nu også ret godt kan lide nummeret “Antonius”, på samme måde som titelnummeret får håret op at stå.
Imellem sig trakterer de fire herrer et hav af instrumenter, og der er for mange fine enkeltindsatser til at fremhæve nogle specielt, thi dette er ensemblespil på højt niveau. Sikkert sinds oprivende godt på en scene, formoder jeg.
information, Klaus Lynggaard, 15.08.2008
Der lægges hårdt ud med en unik blanding af garagerock og folk med violiner, der fletter sig imellem fuzzbas, distortionguitar og energiske rocktrommer. Senere på pladen vendes der tilbage til en mere rendyrket folk, men hele tiden med tråden til rockmusik intact og med velspillet overskud.
Musikeren, December 2008 af Marcus Winther-John
Dansk Folkpop. Danske Tumult fremviser med sit tredje album to sider. Den ene mere rockorienteret, den anden akustisk og mere personlig. Folkrocken med guitar, bas og trommer med fiol på toppen er gang I den, men ikke særlig interessant. Højdepunktet er melodien Norrsken, et mix af skivens to hovedstrømninger, komponeret efter en vild og kold vinternat på Norrskensfestivallen I Falun. Gruppens frontmand, Jørgen Dickmeiss, lader fiolen tale I en suveræn melodi. Tittelnummeret er for I øvrigt en dansk version af Hedningarnes klassiske Kruspolska.
Lira, 07.01.2008 af Lars Lind, Sverige
KVÆRN anmeldelser
” Tumult plays folk rock Danish style. Led by talented fiddler Jorgen Dickmeiss, Tumult powers through both traditional Danish songs and instrumentals with refreshing energy and originality. Dickmeiss’ vocals are playful and nuanced, and his fiddle is equally fluid and melodic. New guitarist Mikkel Grue’s playing is solid and inventive (gone are the Eddie Van Halen riffs that occasionally marred the first recordings), as is the bass and drum work.The music is drawn from more varied sources than that of the first CD, with acoustic pieces as well as a bit of Danish country & western. Grue plays Dobro and lap steel alongside the hard-edged, full rock band arrangements. If you think folk rock is dead, then you haven’t heard Tumult. Recommended. “
Dirty Linen, April 2005 by Jim Lee, USA.
“ Tumult kværner videre. Tumult gør det igen – endelig. Følger op på debut-cd’en ”wallegnav”, der udkom for tre år siden. Tumult er fortsat et fornøjeligt bekendtskab, der med sin blanding af elektrisk guitar, bas og den gode, gamle violin skaber et forrygende spændingsfelt mellem den gamle spillemandstradition og mere nutidig rock. Igen er det især samspillet mellem guitar og violin, Mikkel Grue og Jørgen Dickmeiss, der imponerer. Mens et nummer som ”Allemagasej” – såmænd en sønderhoning i moderne klæder – går gennem cd-afspilleren, kan man lige så stille undre sig over den store popularitet, som skotske folkrock-navne har. Når vi nu har både råstoffet og færdigvaren herhjemme. “ Jydske Vestkysten, Oktober 2004, af Ole Sørensen.
” The second album from this quartet proves to be very good folk-rock, centered around guitar and fiddle. They’re equally at home with Danish and American music, strongly rooted, and their version of “Sugarfoot Rag” highlights the technical prowess of the musicians. Mostly, though, it’s about the songs, as it should be, with some driving arrangements. They’re really found themselves with this disc, and taken the music to a new, finely focused level that makes one think of big things in their future. ”
www.Globalvillageidiot.net, Nov 2004 by Chris Nickson
” The Second cd from this Danish group from which emerges very nicely an intense personality. The one of the singer and fiddler Jørgen Dickmeiss – a captivating voice, a lively fiddle and an exceptional expressiveness. With a guitarist, a bass player and a drummer he forms a concert group that works with new compositions and Danish traditional material in moods couloured by rock and occasionally by country. ” (translated from French: Deuxieme cd pour ce groupe d’ou émerge trés nettement une personalité intense, celle du chanteur et violiniste Jørgen Dickmeiss: voix prenante, violin joyeux, expressivité hors du commun. Avec un guitariste, un bassiste et un batteur, il forme un groupe de concert qui élabore, sur ses compositions et sur des traditionnels danois, des ambiances teintées de rock ou occasionellemnet de country.)
Le Canard Folk, Nov. 2004 by M. Bauduin, Belgium.
” Med den karismatiske violinist Jørgen Dickmeiss i front, følger Tumult nu op på deres anmelderroste debut fra 2001. Stilmæssigt fortsætter de hvor debuten slap med god dansk folkemusik tilsat en original, moderne lyd. Bandet har dog udviklet sammenspillet yderligere og fremstår med en tættere lyd og en sejt swingende kerne. ”
Musikeren, December 2004, af Troels Skjærbæk og Jens Sparrevohn Rønn
” Der har sidste tredive år været nok af både “grænser” og “muligheder” i dansk spillemandsmusik, men mange unge spillemænd har af den ene eller anden grund enten ikke turdet bryde grænserne eller ikke set/hørt mulighederne. Jeg tror at hensynet til den såkaldte “tradition” har fået mange til at opleve grænserne som både snærende og tvungne, og at det hensyn har hæmmet mere end det har gavnet, siden unge violinister omkranset af tyk cigaros begyndte at spille sammen med de gamle garvede spillemænd midt i 60’erne. Dengang kunne et møde med Evald Thomsen slå gnister, korrektheden var ikke så vigtig som selve gnisten i samspillet, og der blev brudt mange spillemandsgrænser i denne meget livlige periode. Jeg har oplevet både foragten og begejstringen for den elektriske violin og klappet begejstret, når jeg hørte den røde lue blive spillet på elguitar. Desværre bevarede spillemandsmusikken mange af sine grænser for hvad der var tilladeligt, og jeg havde ikke troet, at der skulle gå så mange år, før pænheden og ærbødigheden forsvandt uden at respekten for rødderne gik samme vej.
Men når jeg lytter til Kværn, så har det været ventetiden værd. Der har været tilløb fra andre grupper tidligere, men jeg synes Tumult når et par skridt længere. Også selvom lytteren skal helt frem til Gangeren, før tingene falder på plads. Det er ikke nok blot at sætte strøm på instrumenterne, der skal også tænkes og arrangeres. Jeg kom til at tænke på Fairport Convention’s epokegørende “Liege & Lief”, da jeg bemærkede pænhedens møde med det herlige guitar- og violinsnavs på “Jeg gik mig bag et gærde”. Jørgen Dickmeiss synger pænt, men skal så pæn en vokal overleve, så skal den pakkes ind. Og det bliver den. Violinen og guitaren strides på herlig ujævn vis cd’en igennem, og på “Gangeren” falder det hele på plads og ender der, hvor sammenligningen med “Liege & Lief” er retfærdig.
Det fabelagtigt gode arrangement af “Den forførte jomfru” er kun lidt af, hvad der venter lytteren på Kværn. Nemlig en række gennemarbejdede traditionelle sange krydset med nykomponerede melodier. Det hele pakkes ind i grænseoverskridende arrangementer, hvor højdepunktet for undertegnede uden tvivl er linjen “min mødom er væk og forloren” i omtalte sang. Selv “Diesel schottis” får et spark bagi, der sender den langt udenfor konservatoriekredse – og kors hvor er det herligt, og når Tumult så placerer “Gangeren” lige efter, så har man lyst til at klappe af cd’afspilleren. I følge noterne er arrangementerne blevet til i en kollektiv proces – og det kan høres. Dog bliver trommerne ladt lidt i stikken, f.eks i “Malfra/Malfras styk”, hvor de ellers ville kunne have fået det effektive arrangement af denne dramatiske sang til at lette det sidste stykke. En uvildig producer ville uden tvivl have grebet ind med et par velmente idéer. En bagatel i gruppesammenhæng måske, men en ikke uvæsentlig bagatel. En producer ville uden tvivl have ladet de sidste grænser falde. “Kværn” er en velspillet og befriende uhøjtidelig cd. Selv efter flere gennemlytninger er der detaljer, der overrasker, og det gør den for mig til en af årets bedste danske cd’er – og en effektiv optakt til den næste. ”
Folk & Musik, December 2004, af Poul Erik Sørensen
‘’ There’s something wonderfully muscular about Tumult’s brand of Danish folk-rock – or quite possibly rock-folk. It stuffs all your preconceptions about the genre in a bag and shakes them around a bit before letting them loose. Much of the material is traditional, although you’d be hard-pressed to know it, since it’s smacked about a bit and dressed up with influences that range from slightly twisted Americana (Crossing The Atlantic/ Sugarfoot Rag, which features some stunning lead guitar), to the berserk polska of Drengene og Pigerne, which doesn’t invite dancing. Leader Jørgen Dickmeiss plays a mean fiddle (along with several other instruments and vocals), letting it twin with Mikkel Grue’s guitar to great effect on the instrumentals. The rhythm section isn’t afraid of pounding a little to keep a hot pulse. They’ve come a long way since their last outing. This time the sounds and the arrangements are more focused, and they’ve learned how to breathe remarkable new life into a big ballad like Malfra or a Fanø sønderhenning like Allemagasej, as well as writing some excellent material such as The Steed, which roars out of the gate, and The Morning Country, which bears an eerie postmodern resemblance to Greensleeves. If they can generate this kind of energy on record, they hold the promise of being an incendiary live act. Between Tumult and Serras, Denmark is showing that electric folk really does have a way forward without repeating the same old clichés.’’
fRoots Magazine, April 2005 by Chris Nickson.
” Tradition med moderne lyd. Traditionel dansk folkemusik med moderne lyd – det er udgangspunktet for denne fynsk-baserede gruppe, der blev dannet i 1999, samlet omkring violinisten og sangeren Jørgen Dickmeiss. Nu har de fire musikere barslet med deres anden plade – efter debutcd-en “Wallegnav” i 2001 – og det er en produktion, der med solidt musikerskab lever op til den nævnte kombination. Når anmelderen alligevel ikke kan svinge sig op til mere end tre stjerner, er forklaringen, at det kniber med at variere det musikalske materiale, både når det drejer sig om bearbejdelser af de traditionelle viser og Jørgen Dickmeiss’ egne melodier, om end der ikke kan rejses tvivl om, at arbejdet er gjort med respekt og, somantydet med upåklagelig teknik. Så er der straks lidt mere udsving i teksterne, hvor man hører om kærlighed – mest den ulykkelige af slagsen, dvs. forførte jomfruer, kvindelist og svigtede løfter samt om manden, der i sommeren 1997 krydsede Atlanterhavet på en tømmerflåde – med tre hunde some mandskab. Foruden Jørgen Dickmeiss består gruppen af Mikkel Grue Nielsen, guitar, Morten Jørgensen, bas, og Lars Frimodt-Møller, trommer.
Fyens Stiftidende, Oktober 2004, af Aksel Brahe.
“ They ”mill” very well, and they succeed well both with new and traditional material. Very inventive and varied music, but nothing for the hardcore traditionalist. Titles like Dieselschottis and Allemagasej speak for themselves. “ (oversat fra Svensk)
Fiolin Min, 4/2004 by Siv Ekström
“ Dass man den Folk ganz neu präsentiere – welche aktuelle Folkband würde das nicht von sich behaupten? Nur manchmal stimmt es nicht, während es manchmal stimmt. Im Falle von Tumult gilt letzteres, spielen doch die vier dänischen Jungs um den Sänger und Streicher Jörgen Dickmeiss eine Volksmusik, die sich quirlig und ausgelassen gibt, ohne dass man beim Zuhören gleich auf dem Tanzboden von Anno damals landet (wenn er sich auch zuweilen am Horizont zeigt). Seit 1999 ist man zusammen, hat sich auf der Akademie für Musik von Fünen kennen gelernt, getrieben von dem Wunsch, einerseits die Spielfreude der dänischen Folklore zu bewahren und andererseits die in der Tradition immer auch angelegten Grenzen zu überwinden – weshalb man sich ganz praktisch auch bei schwedischen Traditionals bedient. Und so quieken und wimmerndie Fiedeln ebenso herzerfrischend wie die Rockgitarren heldenhaft stampfen, während der Trommler sich unverdrossen seinen Weg bahnt. Das alles rühren Tumult beständig hübsch durcheinander, denn »KVÆRN« heißt nichts anderes als Mühle. ”
Nordische Musik (www.nordische-musik.de), November 2004 by Frank Keil
One of the best cd’s from Denmark from the past ten years for me personal was Tumult’s former cd Wallegnav. What a great mixture of rock and folk, pure energetic and fresh. So when this new cd arrived to be reviewed I couldn’t wait to hear it. First I thought the record company made a mistake. Did they send me a new mixed version of Wallegnav? No, the songs do sound different, but really nothing has changed in the past four years. It’s like the group stood still and tried hard to make an exact same cd as their earlier success. So I’m very much in doubt here what to write. Again Kværn is a nice, energetic Danish folkrock cd with great vocals and solo parts on the violin. But on the other hand, the group does not show any new ideas and it really sounds like they recorded both the cd’s in the same recording session. So I have to admit I’m a bit disappointed. I had hoped that this group, which I like so much, would have developed their sound more and come with a more creative second cd than this clone of their debut. Don’t get me wrong, a great sounding cd but I have heard it before.
www.folkworld.de, Eelco Schilder
Wallegnav anmeldelser:
” Tjekker man biblen inden for verdensmusik, The Rough Guide, så fremstår Danmark som et verdensmusikalsk uland, hvor der ikke er sket en meter siden spillemanden Evald Thomsen. Synd, for i de sidste år er der vitterligt sket en eksplosion, med det jyske Go’ Music som omdrejningspunkt og lovende artister som Serras, Haugaard & Høirup, Fenja og mange flereHer er en fremragende plade med gnistrende violinspil i centrum af et orkester, der har sit udgangspunkt i tung rocklyd, spillet legende let og elegant. Violinisten hedder Jørgen Dickmeiss, og han får spændende modspil af guitaristen Thomas Kristoffersen, der spiller en saftig rockspade, som leger med folkrundgangene, så man næsten får et flashback af skotske Big Country eller det engelske Oysterband. Alligevel spiller Tumult en musik, der er distinkt dansk, og som er meget spændende. Seriøst swingende spillemandsmusik udført i et klima, hvor programmørerne er sendt på orlov, og kun musikere af kød og blod har adgang. Lovende… ”
Gaffa, 04/2001 af Torben Holleufer.
Hjemmerullet og begavet. ” Odensekvartetten Tumult bringer os derhen, hvor rocken og folkemusikken mødes. Ikke lige homogent i alle stykkerne, men med en drenget energi og fandenivoldskhed. Jeg er ikke alle steder lige begejstret for Jørgen Dickmeiss’ sang, til gengæld er han en fremragende violinist, som ikke mindst i rytmisk henseende får bundet musikkens rock- og folkelementer godt sammen. Thomas Kristoffersens elguitar og Lars Frimodt-Møllers trommer synes tættere på en rockopfattelse, men økonomiserer gennemgående med krudtet, så musikken undgår at sprække på midten. Absolut et bekendtskab værd, måske især for dem, som allerede har en svaghed for f. eks. en gruppe som Serras. ”
Politikken, 11/2001 af Thorbjørn Sjøgren.
Spillemandsrock. ” Gruppen Tumult er endnu en frugt af det frodige fynske folkemusikmiljø, som opstået omkring Det Fynske Musikkonservatorium. Her mødes musikere med forskellige baggrund – og ny musik opstår. Tumult tager f.eks. afsæt i gamle skæmteviser, men de blandes op med rockens rytmer og rå energi, og så opstår der en helt ny, spændende fusion, som man kunne kalde spillemandsrock.
Spillemanden i foretagende er den meget talentfulde og alsidige violinspiller Jørgen Dickmeiss (han spiller både irsk musik og tango i andre sammenhænge), som har fundet sammen med tre musikere med rockbaggrund: Thomas Kristoffersen (guitar), Kasper Lauersen Christoffersen (bas) og Lars Frimodt Møller (trommer, percussion). Gruppen spiller både selvkomponeret musik og traditionelle skæmteviser, som rent vokalt fortolkes lystigt af Dickmeiss med de mange talenter.
Der er masser af ungdommelig kreativitet, energi og humor i gruppens musik, men ind imellem virker arrangementerne lidt rodede med en lidt for bastant rockrytme efter min smag, og den mystiske overgang mellem de to sidste numre fatter jeg ikke en brik af, men det er måske fynsk humor? Gruppen har selv produceret CD’en, men kunne med fordel have hyret en ekstern producer til at stramme lidt op her og der. Og den kryptiske titel? Jo, den referer til en gnavpotte, som levede på Viborg-egnen for 100 år siden, og som aldrig hed andet en WalleGnav-røv! ”
Jyllands Posten, 03/2001, by Søren Chr. Kirkegaard.
” The songs are delivered with care and fantasy. Each one of the songs is exciting and the instrumental peaces remind me of the early Hoven Droven album, only Tumult knows when to give room for the melody (unlike Hoven Droven where you can’t hear any melody, because of the heavy electric guitars and drums!). I personally think that wallegnav is a convincing cd, no – even better: this cd belongs to the top of the danish folkrock scene. ”
New folk sounds, #77, 2001, by Eelco Schilder, Holland.
The tumult cd wallegnav was listed number 5 in the top ten of the year 2001. –
New folk sounds, #79, 2001, by Eelco Schilder, Holland.
”A singing and fiddle playing folky together with 3 rock musicians, you hear us coming: again a Danish folk-rock band. Except on 2 songs the guys play self made songs. This gives the whole CD a push direction WOLFSTONE. The only traditional thing abut this record is actually the fiddle fortunately everywhere on this record. Further you can find 4 ballades on this CD. The singing part is not so good but for most Danish people the lyrics will mean more… Sometimes the tempo goes down and the music becomes on the level of pop from Eurovision song festival. Probably this is because of the combination of fiddle and the traditional rock instruments and we suppose that the sound will be better with an extra traditional instrument. They proof it themselves: At 1 song the fiddle player takes an accordion and it sounds more colorful. In the better and powerful moments (and there are a lot) there appears a bit of SERRAS influences (see somewhere else in this magazine). This is actually the softer brother of SERRAS. Listen for example to T4, Peters Pols or the end of Kattens Ligfoerd (sounds a bit like the legendary DRONNIGENS LIVSTYKKE). Sometimes there are a bit softer (fiddle) songs who reminds about the way ROCK, SALT & NAILS play Irish tunes. Beautiful, without comment. Tumult brings traditional soft rock music with an extra fiddle and it is nice to listen to it without thinking. ”
T’Bourdonske, #3, 09/2001, Koen Vanmeerbeek, Belgium.
” Tumult is a straight folk-rock band with fiddle, electric guitar, bass, and drums. It’s first release, Wallegnav, is a collection of four traditional Danish songs and seven instrumental pieces that also show a strong traditional influence and were written by the fiddler/vocalist Jørgen Dickmeiss. Guitarist Thomas Kristoffersen plays some decidedly unfolky lead guitar runs, and the bass and drums avoid falling into a folk-rock rut. The music is well played and nicely melodic, and the band’s underlying sense of humor keeps things from becoming too heavyhanded. It has a fun sound that should appeal to anyone who likes their folk music loud and playful. ”
Dirty Linen, 12/2001, Jim Lee, California, USA.
” Tumult is from the city of Odense on Funen, the Danish Island between the mainland and the island which holds Copenhagen. Hatched in 1999, this ensemble of a traditional fiddler and singer and three rock musicians is emerging as a fine ‘heavy traditional’ band. Wallegnav is a skillful, differential mix of traditional lyrics and traditional-style original folk tunes, heavy rock, and just enough good natured jazz. Most of the traditional music is Scandinavian, much the same style as one would hear across that big bridge to Malmo, but some is the legacy of the many Scottish and Irish touring bands that have invaded the continent; as a reference point Tumult could be called three quarters Hoven Droven, one quarter Shooglenifty. The mix is smoother than that of Hoven Droven, and on some tracks the Polka Steady vocals of fiddler-composer Jorgan Dickmeiss can be heard instead of only tunes devoid of human voice.
Though an album of several moods, in its shining “heavy” moments Wallegnav is an interplay between Dickmeiss’ bright-eyed traditional fiddle and a barrage of metallic bassline (Kristian Lassen), simmering blues rock guitar (Thomas Kristofferson), and insistent drumming (Lars Frimodt-Møller). Tumult may start out like Iron Maiden for a few bars, but the fiddle always wins. The album begins in this manner with two tracks: “The Husband and the Wife,” with humorous traditional lyrics (in Danish), and the instrumental “Wallegnav.” In between these and an ending synthesizer infused slow Zealand traditional song (“The Love Song”) are Celtic dance tunes, waltzes, and more hard rock-trad fusion with a slight Scottish lilt. A high point of the album is “The Unique” a funky mildly off tempo and discordant rocker, injected with an exotic jam. ”
RootsWorld #165, 04/2001, Judith Gennett, USA. www.rootsworld.com
” Odense-bandet Tumult debuterer med denne cd, som er en sjov blanding af rigtig rock og følsom folkemusik. Den har sit sære navn efter en person, der for ca. 100 år siden levede på Viborg-egnen og bar øgenavnet WalleGnav-røv. På de 11 skæringer medvirker Jørgen Dickmeiss (violin, viola, sang , bodhran, harmonika), Thomas Kristoffersen (akustisk og elektrisk guitar), Lars Frimodt-Møller (trommer, percussion, keyboard), Kasper Laursen Christensen (basguitar) og Kristian Lassen (basguitar og kontrabas). Cd’en er båret af Jørgen Dickmeiss, som er frontfiguren med violinspil og glad sang, og som også står for eller har andel i en stor del af både musik og tekst. I pixibogen (som jeg for øvrigt næsten måtte bruge forstørrelsesglas for at læse) er der meget præcist redegjort for ophavsmændene til både tune og music – hvad der sådan set understreger, at musikken er blevet til i et samarbejde. Der er ikke meget traditionelt stof i numrene, men meningen har heller ikke været at fremføre eller videregive traditionel folkemusik. Hvor fusions-folk, folk rock eller hvad det nu hedder ofte bærer præg af et mindre sikkert og kærligt forhold til den rytmiske del end til folkemusikken, har både Jørgen Dickmeiss og Tumult afgjort fod på begge dele. Og hvor folkemusik-cd’er ofte er baseret mere på en lidt tilfældig række af enkelte numre end på helheden, klæder numrene her hinanden i en sammenhæng. Måske netop derfor fremstår cd’en usædvanlig sikker og konsistent. Jeg skulle vænne mig lidt til stilen – og til Jørgen Dickmeiss’ lidt sjove og drengede måde at synge på. Jeg skulle da også komme mig over, at de unge så hæmningsløst kaster vrag på folkemusikken som genre og giver sig rock’en i vold! Men respekten voksede, efterhånden som jeg blev klar over, at der må have ligget hård disciplin bag det afslappede slutresultat og den stilsikre landing. En god cd for unge folkemusikinteresserede – og et velrettet spark til traditionalister, fusionsskeptikere og andre vrantne typer. ”
Folk & Musik, 08/2001 af Michael Sommer.
” Ny, forfriskende folkemusik fra et hold garvede musikere. Tumult spiller efter eget udsagn Folk-Rock-Trash, hvilket må siges at være ret dækkende. Tumult er i hvert fald ikke bange for at kaste sig over forskellige genrer, men de sørger dog hele tiden for at samle op med folkemusikken som centrum. Spændende crossover mellem gammel, dansk folkemusik og ung, viril punkrock. ”
Musikeren, 04/2001 af Troels Skærbæk.
” Der er mange fine detaljer på albummet – ikke mindst i Tumults egne sange…Til albummets mest iørefaldende og ekspressive numre hører den forjættende ”T4”, hvor især Thomas Kristoffersens følelsesladede guitarsolo lyser op. Min absolutte favorit er instrumentalnummeret ”De mageløse”, hvor sjove, halvsære grooves vokser frem fra en sejt swingende rockbun. Her flyder lade bluesrytmer, østeuropæisk folkemusik og bastante guitarriffs sammen. Et nummer der oser af anarki, provokation og spilleiver. ”
Fyens Stiftidende, 03/2001 af Lene Kryger.
” A Danish Folk-fusion band hatched in 1999 by a singing fiddler, a rock-guitarist, a bass player and a drummer. This first cd contains a few traditional danish tunes and a lot of new compositions. The cd begins in a pretty hard rock atmosphere – even in the ballad ”Alle mand”, whereafter the style is more jazz-rock in ”Jigmeiss”. A very nice ”Oktobervalsen” is interpreted by an excellent fiddler succeded by a guitarist who has changed style remarkaly. ”Petters pols” is a kind of waltz-polska on the fiddle – very rhytmic, with a short rock-improvisation and a fabulous light and fast drumbeat. The following traditionel song falls back into the heavy hard rock mood from the beginning of the cd. ”De Mageløse” brings the band back on the good track. There is some very good stuff on this cd, but the heavy intervention of the drums often leaves you bewildered. ”
Le Canard Folk, 09/2001, M.Bauduin, Belgium.
” Walle Gnav – Det er folkrock med gamle temaer, som fortæller og understreger gamle historier med sang. Ofte rockagtigt spillede danse, f. eks. en mazurka, en pols – dels med delikat violin i sammenspil med trommer. En interessant dansebar blandingsform. Ind imellem indflettes keltiske danse og ind imellem bliver de fortællende ballader næsten til chansons. Deres skønne ”Oktobervals” – fantastisk spillet af violin og understreget af trommer – og ”Muldvarpen” er vel de stærkeste numre på cd’en. Pressen har skrevet meget om cd’en og vi herfra er meget enige. Det er indtil videre den bedste Tumult-cd.
Folkmagazin 2002, by Hedo Holland, Germany www.folkmagazin.de
Andet fra pressen:
Lyt til interview fra 2014 https://radiofolk.dk/maskinrummet/7176/#play
Tumult from Denmark!
No chance to keep your feet still. Mikkel Grue and Jørgen Dickmeiss begin with acustic guitar and bodhran and aks for a dance. In their video clip „The pig in a poke“, as meant in english, Tumult from Denmark hearten to elated listening. In the end the folk quartett makes their song perfect with a change to a second tune. Wonderful!
The band Tumult, in English „uproar“, are formed in 1999. They toured around their homeland Denmark, Scandinavia, Central Europe and Russia. They sing and play the fiddle, mandoline, bodhran, acustic and electric guitar, dobro, electric bass guitar, drum set and cajon.
World of Folk, 22/9,
Hvis du tror at folk/rock er død …
… så har du ikke hørt Tumult
I 2009 er det 10 år siden at den unge danske violinist og sanger Jørgen Dickmeiss startede folk/rock bandet Tumult, simpelthen fordi han havde lyst til at spille violin og samtidig udfordre musikkens ’rå power’. Siden har bandet spillet en lang, lang række koncerter både i Danmark og i udlandet.
 Mikkel Grue: Akustisk og elektrisk guitar, dobro, lapsteel Morten Jørgensen: Akustisk og elektrisk bas Jens Kristian Dam: Trommer, cajón, percussionTumult @ FolkWorld: FW#31, #36  / @ www.tumulten.dk, myspace.com/tumulten |
Tumult består af fire musikere på henholdsvis akustiske og elektriske guitarer, el-bas og trommer, og i front altså den 38-årige bandleder, Jørgen Dickmeiss, på sang og violin. Dickmeiss er uddannet på det fynske musikkonservatoriums folkemusiklinie, og det var mens han studerede dér at han fik ideen til Tumult. Han havde i mange år sunget især irske sange på engelsk, og havde i forbindelse med uddannelsen på konservatoriet: ’…et stort behov for at synge på dansk og for at synge nogle af de gamle sange som jeg samlede op på konservatoriet og i folkemusikmiljøet. Derudover havde jeg en masse af mine egne melodier liggende som jeg havde lyst til at komme ud med! Jeg mødte en gammel ven som havde spillet med min storebror, og han hjalp mig til at sætte et hold musikere sammen. Jeg investerede nogle tusinde kroner på at få bandet i studiet hurtigt – så vi havde et mål, og det er nok nogle af de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.’.
Tumult har i løbet af de 10 de har eksisteret udviklet sig fra det folk-rock-poppede til det mere folk-rock-bluesede og bandet har samtidigt løbende skiftet alle de oprindelige medlemmer ud, men det er stadig Jørgen Dickmeiss som står i spidsen for Tumult, og materialet er stadig en blanding af Dickmeiss’ egne melodier og traditionelle sange i nye akustisk-elektriske arrangementer. Tumult ønsker med deres musik at bryde barriererne mellem de forskellige stilarter og frigive den rå power, som der er i ‘urban folk music’. ’Tumult benytter sig af et bredt register inden for musikken lige fra det amerikansk folkede, over den nordiske melankoli til det hårdt rockede og det ’syng-med-folkelige’.
Siden 2006 har bandet haft den samme besætning, og det at vi har spillet mere end 300 koncerter har i meget høj grad sammentømret orkestret musikalsk og socialt’, fortæller Dickmeiss, og fortsætter med historien om en turné til Moskva, hvor bandet havde masser af vildt spændende oplevelser af den type der netop ryster et band godt sammen: ’Den tur var en ren eufori! Vi blev taget imod med kyshånd – og ’samlede publikum op’ i løbet af den uge vi var af sted, så en masse moskovitter var inde og høre os mindst 2 gange i løbet af ugen (hvor vi spillede alle dage), og stod der igen som et spyd i jorden da vi kom tilbage 10 måneder senere. Det var fantastisk skægt, anderledes og spændende at være i Moskva. Vi havde privat indkvartering hos en rigtig russisk mama som lavede fantastisk mad til os dag og nat. Hendes mand var vores privatchauffør på alle tider af døgnet og deres søn var vores manager mens vi var af sted. Spillestederne var også ret sjove. Det var alt lige fra en blanding af Cristiania og østberlinerstemning, til store checkede scener, og de anlæg og trommesæt som vi fik stillet til rådighed … wouw!’
At det ikke kun var bandet som havde en stor oplevelse i Moskva bliver tydeligt når man kaster et blik på anmeldelserne som det danske folk/rock band høstede på turneerne. Her er ingen tvivl, Tumult gør et stort indtryk i den russiske hovedstad, og anmelderne taler begejstret om ’Musik for intellektuelle hooligans’, om ’Traditionelle danske folkemelodier på violin akkompagneret af elektrisk hardcore.’, og om ’fremfusende, bizarre og vanvittige musikere’, for endelig at konkludere: ’Tumults musik tænder dig som kaffe blandet med vodka!’ 
Dagen efter kan man på den russiske hjemmeside ”Veresk” læse at Tumults indtil videre sidste koncert i Moskva, slutter med at Jørgen Dickmeiss som en hyldest til det land som tager så flot imod dem og deres musik: ’Gør showet komplet da han kroner sig selv med en russisk pelshue og synger en sang mens han akkompagnerer sig selv på harmonika!’
Jørgen Dickmeiss og bandet elsker at spille i små svedige klubber hvor folk kommer, glemmer verden omkring sig og lever sig helt ind i den nye virkelighed som de for en stund skaber sammen med bandet, og det kan være hvor som helst i verden. Det kan være i Danmark, men det kan også være i Moskva eller i en by i Norditalien hvor anmelderne bagefter skriver at Dickmeiss spiller så at: ’Melodierne der kommer ud af violinen får huden på hans hænder til at smelte af i kådhed.’, eller på den amerikanske østkyst hvor en anmelder skriver: ’Hvis du tror folk rocken er død, så har du ikke hørt Tumult.’.
I april 2009 havde Jørgen Dickmeiss og Tumult stor succes på festivalen folkBALTICA i den nordlige del af Tyskland, og bandet arbejder netop nu på at udnytte den megen omtale og de gode forbindelser som de fik ved den lejlighed. ’Vi spillede på et hjemstavnsmuseum i Unewatt i nogle fantastiske smukke landlige omgivelser, foran et meget veloplagt tysk publikum i alle aldre.Det var en forrygende koncert hvor tyskerne endnu engang beviste at de er særdeles åbne over for en god og anderledes oplevelse – og med på den værste – i langt højere grad end vi oplever det i Danmark – blot 20 km syd for grænsen. Tumult gav den med speaks på tysk og publikum kvitterede ved at synge med på danske omkvæd i stil med “Thor han ligger og lurer” , og ´”nu er katten død, død”. I slutningen af koncerten spillede vi et sæt med “Die Landstreicher” – en flok unge lokale spillemænd, det var skide skæg. CD erne blev udsolgt, så næste gang vi kommer til Tyskland tager vi dobbelt så mange med.’
Der er vist ingen tvivl om at Tyskland snart vil få besøg af det danske folk/rock band igen inden længe, og så kan det tyske publikum jo selv checke om et er sandt hvad de russiske anmeldere sagde når de sammenlignede Tumults musik med en blanding af kaffe og vodka.
FolkWorld Issue 41 03/2010; Article by Morten Alfred Høirup
Tumult i ord og musik
FOLK: Fynske Tumult smider en ny plade på gaden og spiller koncert i aften
Tumult samler på sjove ord. Ord, der smager godt.
– Man ved aldrig, hvornår man får brug dem, siger sanger, violinist og komponist Jørgen Dickmeiss.
Indtil videre har de brugt ordsamlingen til at navngive sig selv
og deres andet album “Kværn”.
– Bandnavnet kommer af, at vi gør lige, hvad vi vil med musikken. Der er
også noget fed ramasjang over det, forklarer Jørgen Dickmeiss.
Navnet på pladen “Kværn”, der udkommer i dag, peger også i retning af
Tumults bud på folkrock. Bandet blander traditionelle melodier og sange
med Dickmeiss’ egne kompositioner.
– Fortiden drejer kværnen, så putter vi vores egne ting ned i, og så
bliver tumulten udkrystalliseret.
– Vi overvejede “Mølle”, men det kunne vi simpelthen ikke på Fyn, griner
Jørgen Dickmeiss.
Blåstempling i Tønder
Og bandet satser nu på at slå tumulten fast på Fyn. Alle medlemmer er
odenseanere, så her skal fanbasen bygges op. Første skridt er en koncert i
aften på Badstuen.
Men senere på måneden skal Tumult optræde på Tønder Festivalen.
– Det er virkelig en blåstempling at få lov til at spille dernede. Det er
jo ellers overvejende amerikanske og irske bands, siger Dickmeiss.
Til koncerterne kan publikum opleve Tumult med to nye ansigter. Mikkel
Grue og Morten Jørgensen, mens Jørgen Dickmeiss og Lars
Frimodt-Møller er originaler fra debuten “Wallegnav”.
Kun violinisten Dickmeiss er uddannet folkemusiker på Fyns
Musikkonservatorium. Resten gik på rytmisk linje.
– Vi har arbejdet meget med at få de to verdener til at smelte sammen. Det
er blevet et mere samlet udtryk denne gang, hvor den sidste plade var mere
delt op i rock- og folknumre, forklarer Jørgen Dickmeiss, der er glad for
sine nye bandkammerater.
– Orkestret betyder virkelig meget for min inspiration. Jeg kunne mærke,
at vi havde fundet de rigtige musikere. Det generer en hel masse.
Han glæder sig også over for folkemusikkens fremgang.
– Det grøder i øjeblikket. Og det er både vokser både med unge og gamle.
Man kan især mærke det på Tønder Festival, og det er dejligt, at
der bliver mere konkurrence, siger Jørgen Dickmeiss
Fyens Stiftidende 19/8 2004 Af Danni Travn
”Dansk tumult i Moskva.
Den danske gruppe Tumult har trods dansk-russisk krise gennemført en succesfuld turné i Moskva. Gruppen oplever russisk publikum som åbent og meget lidt dogmatisk i forhold til genregrænser.
KONCERT
De har ikke kravlet langs husmurene i nattens mulm og mørke eller kaldt sig svenskere, når folk har spurgt, hvor de kommer fra. Men de overvejede det, før de satte kursen mod Moskva og landede med otte koncerter i den russiske hovedstad på ti dage midt i den dansk-russiske krise.
Tumult – et band fra Fyn der spiller folkemusik med en solid rockbund, så man får associationer til både Steen Steensen Blicher, Fairport Convention og Steve Miller Band – har gennem de seneste par uger vist, at man som dansk orkester sagtens kan lægge Moskva for sine fødder, mens Kreml fyrer sin galde af mod kongeriget.
Jørgen Dickmeiss, violin og vokal, Thomas Kristoffersen, guitar, Lars Frimodt-Møller, trommer, og Kasper Lauersen Chistensen, bas, har nydt at spille i den russiske metropolis. Natten til lørdag gav de en halv times koncert mellem forevisning af to danske film, “I Kina spiser de hunde” og “Gamle mænd i nye biler” i Filmhuset i Moskva. Arrangementet begyndte klokken 21.30 og sluttede først efter klokken to om morgenen.
Skandinavisk filmaften
Af frygt for at skilte for meget med dannebrog, valgte arrangørerne trods et rent dansk arrangement at kalde det »skandinavisk filmaften«. Tidligere havde sponsorer og den danske ambassade i fællesskab besluttet at udsætte en dansk festival på grund af striden om Den tjetjenske Verdenskrig og den tjetjenske eksilpolitiker, Akhmed Zakajev.
Men publikum nød det danske islæt. Der blev danset og rullet med på “Kattens ligfærd”, en herlig fortælling fra Tumults første album “Wallegnav”, og russerne forsøgte, så godt de kunne, at synge med på de skandinaviske brokker. Den toneangivende avis “Kommersant” pegede ligefrem på en forbindelse mellem dansk films lette tone og den dogmatisme, som danskerne følger lovens bogstav med i det virkelige liv »uden at frygte uvenskab med stormagter«, som avisen udtrykte det.
Tumult besøgte første gang Moskva i februar efter at være kommet i kontakt med en arrangør fra Moskva på Worid Music Expo i Rotterdam. Denne gang har de spillet otte jobs på ti dage. De har optrådt i små lukkede klubber, besatte huse, i sofistikerede kælderhaller og på de største spillesteder, hvor Europas førende grupper optræder.
Ingen af spillestederne fandtes for ti år siden.
De er alle opstået efter kommunismens fald og i kølvandet på den vildt voksende undergrund, der præger musikscenen i Moskva. Tumult frygtede på forhånd, at publikum ville boykotte dem som russiske politikere har opfordret til boykot af danske varer, men de er overraskede over den varme og entusiasme, deres musik er blevet mødt med.
»Det fantastiske ved at spille her er, at russerne ikke opfatter grænserne mellem de enkelte genrer så skarpt, som man gør i Danmark. De hører musikken, som den er, og går ikke så meget op i, om det er det ene eller andet. Jeg fornemmer en stor åbenhed og lydhørhed hos publikum. Det er smittende,« siger guitarist Thomas Kristoffersen. De russere, han har talt med, har haft nogenlunde lige så meget interesse i den dansk-russiske krise som han selv, dvs. stort set ingen. Jørgen Dickmeiss har noteret sig russerne store gæstfrihed og kærlighed.
»Der er ingen fordomme og jantelov her. Selv om de ikke kan et ord dansk, forsøger de at synge med på sangene. Og nogle er kommet til tre af vores koncerter på en uge. Det ville være uhørt i Danmark. Desuden er der masser af fest og ballade, hvad enten det er tirsdag eller fredag,« siger Jørgen Dickmeiss.
»Det er rart at spille i et land, hvor der er en fornemmelse for folkekultur og folkemusik. I Danmark reagerer folk, fordi de godt kan lide humoren og blandingen af rock og folk, mens man her kan mærke, at det er et gammelt kulturland med traditioner for den slags,« slutter han .”
Jyllands-Posten 11/12 -02 Af FLEMMING ROSE, Jyllands-Postens korrespondent Moskva
”Fredag 29/11 – en tåget alt for tidlig morgen i Kastrup tog den danske gruppe Tumult SAS-flyet til Moskva, og startede dermed deres 2. klubturné til Moskva i år 2002. Grundet Dansk/Russisk koldkrigskrise (pga Tjetjenienkonferencen i København) var vi temmelig spændte på, hvordan det skulle gå os denne gang, men på trods af den diplomatiske krise, var det rart at mærke den ro som kommer, når man ved hvad der venter en og at tingene derfor ikke kan gå helt galt.
Vi skulle jo bo hos vores russiske mormor og morfar – fem mand høj på gulvet i deres lille stue på vattæppemadraser og nyde mormor Raisjas russiske kogekunst og fantastiske gæstfrihed. Hun omtaler os – og behandler os fuldstændig som var vi hendes teenagedrenge. At sidde ude i hendes lille køkken, mens hun kokererer og tale lidt om løst og fast (på hendes 7 tyske- og 4 engelske gloser og vores 7 russiske gloser) er faktisk noget af det ypperste man kan opleve som turnerende rockstjerne i Moskva. Så skulle vi nyde godt af morfar Genadjis specielt udviklede moskva-kørestil på turene frem og tilbage mellem den olympiske by (fra O.L i 1984) – hvor vi boede – og centrum i en herlig gammel ramponeret Bedford-van. En tur som nemt kunne tage 2 timer i heftig møjbeskidt tæt trafik. Heldigvis hørte vi altid radio ”Troika” i bilen – en kanal, der spilller russisk pop-etno-musik med masser af harmonika og russisk højdramatisk sang. Og endelig skulle vi jo over og møde de venner vi havde fået i februar (der i blandt vores herlige manager Sasha), for russerne er et meget gæstfrit og hjælpsomt folkefærd, som lynhurtigt bliver ens gode venner.
At spille i Moskva er på mange måder en provokerende lise for sjælen for en veldresseret og effektiv nordbo. At tingene sker og alting lykkes i sidste ende, kan virke helt utroligt, for undervejs er man flere gange ude i nogle så kaotiske situationer og ude på nogle så heftige omveje, at man ofte helt mister grebet og kontrollen med hvad der foregår omkring en. Det skyldes ikke mindst, at man pga. sprog, alfabet og kultur ikke så’n helt er herre over situationen hele tiden, og meget afhængig af andre mennesker hjælpsomhed og goodwill. Som dansk musiker i Moskva får man med andre ord lært at betræde tålmodighedens og tillidens svære sti. Bare det f. eks at nå ind til byen til en lydprøve og få hul igennem anlægget…
Nå men det blev til 10 uforglemmelige dage og 8 vellykkede koncerter, som må betegnes som en succes (måske bortset fra økonomien og tømmermændene!). Det russiske publikum er fantastisk. De er generelt meget fordomsfri og åbne – og er klar til at feste på alle døgnets timer og hele ugen. At vi undervejs mistede et par sko, et lydmodul, frøs vores boller af i 26 graders frost og stiv kuling, ventede i sammenlagt en 40 timers tid og farede vild med taxachauffører – som vi ikke kunne kommunikere med (problemet er, at mange af dem, der kører taxi er tilflyttere – så de kender egentlig ikke Moskva, og det er jo en kæmpe by med 12 millioner indbyggere!), var dog intet imod vores sidste oplevelse. Thomas Kristoffersen (guitarist) brækkede armen ved et hændeligt uheld (nej, det var ikke vodka) – og vi skulle på russisk skadestue med masser af bestikkelsespenge. Den historie vil vi spare jer for, men vi vil dog ikke undlade at fortælle om vores sidste koncert, som grundet ulykken blev en meget alternativ Tumult koncert. Vores lydmand – Anders Brincker er heldigvis en glimrende pianist, så efter en ganske kort prøve byttede Thomas og han roller. Det udviklede sig til en koncert i bedste New-Yorker Jazz-stemnings-stil med Rhodesklaver og med en en-armet lydmand (Thomas Kristoffersen). Som altid var stemningen god – og Moskva publikummet med på den værste.
Den første tur i Februar var sponsoreret af Tuborg (da statskassen var lukket i grundet regeringsskiftet!). Folkemusikkens Fællessekretariat havde givet støtte til transporten på ovennævnte tur. Vi satser på at skulle tilbage til Moskva i september.”
Folk & Musik 2003 nr 1 Af Jørgen Dickmeiss
” Walle Gnav skaber tumult – Udgivelse: Anarkistisk firkløver kommer med plade om et par uger.
Fire odenseanske musikere har det skønt med sig selv for tiden. – Vi læser jo hverdag i avisen, at nu har der været tumult på rådhuspladsen eller et andet sted. Vi er store, siger Jørgen Dickmeiss – fra bandet ”Tumult”. Om et par uger udgiver bandet deres musik på plade. Tumult er et anarkistisk firkløver bestående af en langfingret folk-violinist, en kålhøgen rockguitarist, en gusten retrobassist og en skidtvigtig heavy-trommeslager. Hvis de selv skal sige det. Når så forskellige typer mødes opstår tumult – og en ny slags folkemusik. – Der er jo ikke rigtig nogle ting man ikke må, og det skaber originale kompositioner, mener Jørgen Dickmeiss om repertoiret, som også rummer fortolkninger af gamle danske folkesange. Heftige fortolkninger. – Vores musik er mere rå og rockpræget, end hvad man ellers hører af folkemusik, siger Jørgen Dickmeiss. Han er folkemusikanten af de fire. Spiller fiol og bodhran, synger og går – i lighed med trommeslageren Lars Frimodt-Møller – på det Fynske Musikkonservatorium. Og så er det ham, som har introduceret de andre for Walle Gnav. En temperamentsfuld vestjyde ved navn Ole Dalsgaard, som ifølge folkemusikhistorien gik under navnet ”WalleGnavrøv” for omkring 100 år siden. – Jeg hørte om ham på konservatoriet og syntes, at han klingede godt med os, siger Jørgen Dickmeiss, der har skrevet et nummer om herren og opkaldt debutpladen efter ham. – Vi vil gerne lave fest og ballade og blande tingene lidt sammen, siger Dickmeiss. ”
Fyens Stiftidende, 01/2001 af Rikke Hyldgaard.
” The public of two kinds appreciates the music of the Danish band ‘Tumult’. Those who are fond of ethnic music, all sorts of Celtic ballades and tunes find it interesting. Those who fancy hardcore won’t be bored either while the Danes play. Band’s leader – Joergen Dickmeiss (vocals, violin) – is keen on both folklore and alternative music. Thomas Kristoffersen is known in Denmark as a rock guitarist. Kasper Christensen plays bass-guitar and prefers funk. And on the drums is Lars Frimoedt-Moeller – the master of rhythmical refinements. Although ‘Tumult’ has the reputation of the folk-band, there are not so many folk songs in their repertoire; most of the compositions are made up themselves. ”
Ezhenedelnij Zhurnal, #46, 02/2002 weekly magazine, Russia www.ej.ru
There are lots of exceptional people living in Denmark. Some of them play music and go abroad with concerts… Haven’t you ever been turn on ‘the Scandinavian way’? ” It is common to think in this country that only Balkan folk-bands can really turn people on. Well, you know, all these ‘umtsa-umtsa’, ‘djinzhi-rinzhi’, ‘bubamara’ and other guttural sounds. Thus other countries are wrongly put into the category of frigid ones (in the music sense of course). Rather unfair. For example, Denmark – a truly Scandinavian country, that occupies rather a small territory, may boast of having such great amount of impetuous, bizarre and insane musicians. Among them can be found those, who play folk tunes that are generously mixed up with modern energetic music. ‘Tumult’ is one of those. Rhythm section bashes straight hardcore, fiddle leads, and the fiddler goes to the microphone from time to time to sing some Sjælland tunes about family life. It turns you on like coffee welded on spirit. Cavilers should pay special attention to the fact that the music isn’t made by some amateurs, but true professionals, conservatory students and nominees to the ‘best folk project of the year’ in the Kingdom of Denmark. So, we can say that Balkan nations will find adequate rivals on the Russian ‘umtsa-umtsa’ stage.”
Weekend, 02/2002 by Vladimir Borovoj, Russia www.weekend.ru
” In between the two films the audience will have an opportunity to see the Danish rock-folk band ‘Tumult’. Their music is a mixture of inflammatory rhythms, rock-n-roll drive and traditional Scandinavian ballades and tunes arranged in a very new and fresh way. The musicians were nominated for the Danish Music Awards as ‘the best folk artists of the year’, and have participated in many European music festivals. ‘Tumult’ has already played several concerts in Moscow in February and became one of the main club sensations of the last winter. Besides all that the musicians are also the fans of Lasse Spang Olsen and his films that will be shown in the night non-stop.”
Moskovskij Komsomolets, 12/2002, Russia www.mk.ru
Music/ Excitement builds for Denmark’s Tumult “ Danish music has become more recognized over the last few years. But, generally speaking, this has had little to do with any ethnic flavor, or so it seemed. Not so, it turns out. One of the most popular exports from the Nordic nation has been mixtures of traditional and acoustic rock. And what’s often said to be the best this style has to offer will soon give several concerts here in Moscow (see calendar below). Tumult’s lineup consists of “a hardcore folk-fiddler and singer, a pop-rock guitarist, a hardcore-retro bass player and a groovy rock drummer.” Sound eclectic? Traditional lyrics and folk melodies, heavy rock and a dash of good-natured jazz would seem to be eclectic enough. However, critics have also found “echoes of Chicago blues,” nu-metal and hard-rock noise, a touch of “modern waltz” and “sweet traditional tunes.” Tumult originated in the town Odense on Funen, a Danish island located between the mainland and the island on which Copenhagen is situated. Their style is said to be similar to traditional rock from the British Isles, with the Nordic background emphasizing minor keys and a different rhythm. One of Tumult’s most typical moments is the song “Manden og Konen” (“The Husband and the Wife”): “A traditional song about domestic squabbling. “
Lifestyle, 02/2002, by Michael Lockshin, Russia www.lifestyle.ru